Introduktion
Bestemmelse af varmeledningsevnen i tynde polymerfilm ved hjælp af laserblitzmetoden er hovedsageligt begrænset af to faktorer:
- Prøvens tykkelse: I forbindelse med dette er der meget korte måletider
- Spredt lys fra blitzlampen: På grund af small masse er prøven ikke ideelt placeret i prøveholderen
En løsning på dette er LFA 467 HyperFlash® (se figur 1). På grund af den høje dataindsamlingshastighed på 2 MHz, en kort pulstid (op til 20 μs) og en særlig prøveholder til tynde prøver (se figur 2) kan målinger på prøver med en tykkelse på small gennemføres nemt og hurtigt.
Målebetingelser
En ca. 20 μm tyk polymerfilm blev målt ved hjælp af LFA 467 HyperFlash® mellem -40 °C og 140 °C. For at få en uigennemsigtig prøve blev der sputteret guld på filmen før målingen. Det anbefales ikke at bruge grafit som belægningsmateriale til så tynde prøver, da det kan påvirke måleresultaterne. Flere oplysninger om den optimale belægning af prøver kan findes under [1].
Måleresultater og diskussion
Figur 3 viser den termiske diffusion af polymerfilmen afhængig af temperaturen og detektorsignalet fra en måling. Detektorsignalet (blå kurve) kan godt afbildes af den matematiske model (rød linje). Den høje dataindsamling på 2 MHz og en kort pulstid på ca. 20 μs garanterer, at meget korte halveringstider (< 1 ms) også kan opløses nøjagtigt. Prøveholderen reducerer desuden det spredte lys til et minimum, så evaluering af signalet med så korte halveringstider bliver mulig. Til bestemmelse af den specifikke varmekapacitet for meget tynde prøver anbefales en DSC-måling. Sammen med densitetsdataene kan varmeledningsevnen så også bestemmes.
